Klar til læring
Vi står på tæer for, at børn og unge møder livet med mod, livsglæde og lyst til læring. Det gør vi ved at styrke 7 kompetencer, som alle er vigtige for børn og unges udvikling, læring og trivsel. Læs med herunder
I Hedensted Kommune er vi optaget af, at vores børn og unge får de bedste muligheder for at vokse op og møde livet med mod, livsglæde og lyst til læring.
KLAR til Læring er en indsats, som retter sig mod både forældre og de professionelle voksne i daginstitutionen, dagplejen og i skolen. Med afsæt i de følgende 7 kompetencer, arbejder vi målrettet med at udfolde alle børn og unges potentialer, så de får de bedst mulige forudsætninger for læring, trivsel og udvikling:
Robusthed: Barnet skal lære at tåle udfordringer på forskellige niveauer. At tåle egne og andres følelser.
Automatisering: Jo mere et barn kommer i vanen med at øve og træne – og oplever succes med det – des mere energi og hjernekapacitet er der til ny læring.
Behovsudsættelse: Børn er naturligt styret af sine behov, der arbejdes med kunne udsætte egne behov.
Nysgerrighed: Jo mere nysgerrig man er over længere tid, des mere kan man fordybe sig.
Vedholdenhed: At kunne fastholde opmærksomheden og lukke indre og ydre påvirkninger ude.
Selvregulering/-disciplin: At barnet forstår at det hjælper at holde sig inden for givne rammer og regler i læringssituationer.
Gode omgangsformer: Det handler om respekt for hinanden – sådan helt grundlæggende.