Horsens: 18 km | Vejle: 38 km | Indb. +650 | Postnr. 7130

As

As ligger naturskønt mellem Horsens og Juelsminde. Området - som består af Asløkke, Overby, Hosby og Kirkholm - ligger tæt på vandet. Ved As Vig finder du således skønne badestrande, som også er flittigt besøgt af turister om sommeren. Du kan også gå en tur i de omkringliggende skove og langs stranden på den nyanlagte og meget smukke kyststi, som går fra Juelsminde til Snaptun gennem As.

As har sin egen købmand, så det er let at foretage sine daglige indkøb. Skal man holde fest, kan det gøres i As forsamlingshus, og har man lyst til fysisk aktivitet, kan man gå på sportspladsen. As har en velfungerende idrætsforening og en Juniorklub for de unge.

Ved As finder man også Palsgaard slot, som kan føres tilbage til år 1300. Slottet råder over en af landets største offentlige parker og er et besøg værd hele året.

Samtidig er parken hjemsted for Palsgaard Sommerspil, der hvert år opfører en musical på landets smukkeste friluftsscene for op imod 10.000 tilskuere. Det er en privat forening, hvor det vil være muligt at deltage og på den måde møde nye engagerede og dedikerede mennesker.

As Friskole

Skoler

De lidt større børn kan vælge mellem As Friskole med klassetrin fra 0. – 9. klasse eller Juelsminde skole med klassetrin fra 0. – 10. klasse.

+ Fold ud og læs mere

As Friskole har hjemme i en gammel landsbyskole, 5 km. nord for Juelsminde by. De smukke og rummelige bygninger byder på gode rammer for en tidssvarende undervisning. Der er legepladser og en stor have med klatretræer og græsplæner. Der er gymnastiksal, og sportsanlæg med boldbaner lige uden for døren.

Skolen har en fuldt udbygget fritidsordning, der har til huse i sin egen afdeling af skolen. Her er forskellige rum som kan bruges til leg og andre aktiviteter. Fritidsordningen kan benyttes såvel om morgenen som om eftermiddagen.

På skolen opdrager man til ansvarlighed gennem engagement. Engagement fra forældreside er en nødvendighed for at en friskole fungerer og har en afsmittende effekt på eleverne og deres forståelse af skolen som deres og dem selv som del af fællesskabet omkring skolen.

Juelsminde skole rummer mere end 500 elever fordelt på 0-10 klasse. Nogle årgange er der ét spor, andre har 2, 3 og 4 spor. Skolen er overbygningsskole for Glud, Snaptun og Barrit i 7., 8. og 9. klasse. 10. kl. er fælleskommunal for alle skoledistrikter og samlet på Juelsminde Skole.

I 7. - 9. klasse vælger skolens elever blandt en række spændende profilfag: Science, Krop og bevægelse, Musik og Drama, Globetrotters, Godt Håndværk eller E-Sport. I forbindelse med skolens profilfag Globetrotters, har skolen et samarbejde med UNESCO.

Juelsminde skole tager udgangspunkt i værdierne ansvarlighed, åbenhed, fællesskab og engagement

Læs mere om As Friskole 0. – 9. klasse

Læs mere om Juelsminde skole 0. – 10. klasse

Læs mere om Klar til læring

En gul gummistøvle plantet med en blomst

Børnepasning

Har man små børn er der mulighed for pasning i Naturbørnehaven Rødderne i As og Tofteskovens Børnehuse Tuen og Tusindfryd, som begge ligger i Juelsminde ca. 5 km væk.

+ Fold ud og læs mere

Institutionen har en vuggestuegruppe og tre børnehavegrupper i hvert hus. Tofteskovens Børnehuse ligger tæt på skov og strand, hvilket lægger op til ture ud af huset med andre oplevelser for børnene end dem, der er mulighed for at give dem i de fysiske rum. Personalet tager initiativer til projekter af forskellig art med udgangspunkt i den aldersgruppe, der arbejdes med, men også med opmærksomheden rettet mod det enkelte barns udviklingsniveau, ønsker og behov.

Projekterne kan både foregå på tværs af husene, på tværs af alder og i det enkelte hus. Ledelsen varetages af en institutionsleder for hele institutionen, samt en afdelingsleder i hvert hus.

Naturbørnehaven Rødderne er et unikt børnehavetilbud ved As Friskole, som vil basere den pædagogiske praksis på naturen som det primære være- og lærerum. Med egen skov, stor lavu som kan opvarmes, bålplads, muldtoiletter, have med køkkenhave, frugttræer og buske, sandkassemiljø, plads til boldspil, leg m.m.

As Friskoles værdigrundlag er fundamentet for Naturbørnehaven Rødderne.

På As Friskole tror man på, at børn udvikler sig og lærer bedst, i trygge rammer. Man vil være nærværende voksne, som arbejder bevidst med en anerkendende tilgang, og som værner om de forpligtende og betydningsfulde fællesskaber. Der er fokus på trivsel og engagement.

Læs mere om Tofteskovens Børnehuse

Læs mere om Naturbørnehaven Rødderne

Dagpleje

Dagplejen er et godt tilbud til dig, der ønsker et udviklende og lærende miljø til dit barn. I dagplejen er dit barn sammen med den samme voksne hele dagen og en del af en børnegruppe på 4.

Det tætte og nære miljø i dagplejen gør, at dagplejeren kender dit barns behov, muligheder, baggrund og kompetencer m.v., og hverdagen tilrettelægges ud fra børnenes behov.

Læs mere om dagplejen i Hedensted Kommune og se profiler på de enkelte dagplejere i området.

 

Kort over As

 
Håndboldpiger træner og har det sjovt

Foreninger og fritid

I As Idrætsforening kan du dyrke E-sport, fodbold, fodboldfitness og gymnastik. Der er også en juniorklub, hvor de unge kan mødes i fritiden. I As bor du tæt på den flere kilometer lange sandstrand ved As Vig, som snor sig næsten hele vejen gennem den store bugt mellem Snaptun og As Hoved. Fra stranden har du et fremragende udsyn over hele bugten og kan se til Endelave og Samsø.

Du kan i magasinet “Hedensteder læse en artikel om det venskab og fællesskab, der binder spillerne på oldboys-holdet i As sammen.

 

Kilometervis af strand og vand ved As Vig

 

Overvejer du at flytte til As

Ældre hus til salg

Boliger til salg

Her får du et samlet overblik over alle de boliger, der lige nu er til salg i As og nærmeste omegn hos de lokale mæglere.

Tegning af hænder med hjerter

Tips fra de lokale

I As har børn og unge mulighed for at mødes og hygge sig ved både en bålhytte og en multibane, ligesom der er en nyindrettet legeplads.

Der er inden for de seneste år anlagt en cykelsti til Juelsminde i begge retninger.

Tegning af lokale som smiler

Vil du vide mere om As?

Facebookgruppen As og Omegn

Lokalkontakt
Bjørn Rimdal
Kirkholmvej 17
7130 Juelsminde
Tlf.: 86 95 79 88
Mobil: 40 71 26 88