Horsens: 23 km | Vejle: 24 km | Indb. +500 | Postnr. 7160

Aale

Denne hyggelige lille by med små 600 indbyggere rummer både nybyggeri, skole, børnehave og dejlige oplevelser i et naturskønt område.

Med Aale bæk løbende igennem byen og ud i Gudenåen er naturen ganske tæt på.

En teltplads ved åen fungerer både som det første overnatningssted for kanoturister efter starten i Tørring og som udgangspunkt for den lokale vinterbadning i Gudenåen. Bliver det for køligt, kan man varme sig i den mobile sauna.

I byen er Multi Mini hallen et godt eksempel på byens sammenhold, da den er bygget af frivillig arbejdskraft. Hallen indbyder til både idræt, musik og hyggeligt samvær.

Sammenholdet i byen er også tydeligt i de mange foreninger og aktiviteter, som byder på blandt andet film- og ungdomsklub, idrætsforening og et musiksjak.

Aale-Hjortsvang Minihal, der er bygget sammen med skolen, er det lokale center for indendørs idræt, hvor der kan dyrkes gymnastik, håndbold, basketball, volleyball, badminton mm. Her er også en glimrende akustik til koncertarrangementer, fx via Aale Musiksjak.

Hallen er i øvrigt delvist lokalt finansieret og opført med frivillig arbejdskraft.

Drenge leger på legeplads i Aale Hjortsvang Børneby

Skole og børnehave

Aale Hjortsvang Børneby består af skole, børnehave og SFO i en fælles institution.

Børnebyen er et lille sted med 70 elever på skolen, 35 børn i børnehaven og 40 børn i SFO’en. Skolen har 0.-6. klasse. Herefter flytter børnene over i Rask Mølle skole med klassetrin fra 7.-9. klasse.

+ Fold ud og læs mere

I Børnebyen finder I et stort fællesskab, hvor alle kender hinanden. Børnebyen ligger i et naturskønt område med et engageret lokalsamfund. Disse rammer giver grundlag for målene om at alle børn hver dag fagligt og socialt dygtiggøres, trives og glædes fra de starter i børnehave til de skal videre efter 6. klasse.

Her er fokus på at skabe helhed gennem en synlig og naturlig sammenhæng i børnenes udvikling i deres skift mellem dagtilbud, skole og fritid.

Børnebyen arbejder efter værdierne trivsel, kvalitet, ansvarlighed og innovation. Man udnytter de muligheder, der ligger i, at man er et lille sted i én fælles organisation til at få skabt de bedste rammer for at skabe fagligt dygtige børn, som trives og er glade.

Rask Mølle Skole.

På Rask Mølle Skole med ca. 420 elever og klasser fra 0. til 9. er der masser af legekammerater. Skolens SFO har nogle dejlige store lyse lokaler med mange rum og kroge. Her kan man altid finde en krog at lege i eller bare sidde og hyggesnakke med kammeraterne. SFO’en har også en dejlig stor legeplads med både skov, bakker og sand. Desuden to multibaner, mooncars, vogne og løbehjul. Nogle gange bliver der lavet bål, forskellige værksteder eller arrangeret en tur i skoven, på sportpladsen eller i svømmehal.

Læs mere på Aale-Hjortsvang børnebys hjemmeside

Besøg Rask Mølle Skoles hjemmeside

Læs mere om Klar til læring

Aale Hjortsvang Børneby

Dagpleje og Stordagpleje

Ud over Aale Hjortsvang børneby (se under skole) finder du den lokale dagpleje.

Dagplejen er et godt tilbud til dig, der ønsker et udviklende og lærende miljø til dit barn. I dagplejen er dit barn sammen med den samme voksne hele dagen og en del af en børnegruppe på 4.

Det tætte og nære miljø i dagplejen gør, at dagplejeren kender dit barns behov, muligheder, baggrund og kompetencer m.v., og hverdagen tilrettelægges ud fra børnenes behov.

Læs mere om dagplejen i Hedensted Kommune.

Læs mere om Stordagplejere i Hjortsvang, der har plads til 10 børn.

 

Kort over Aale

 
Håndboldpiger træner og har det sjovt

Foreninger og fritid

I Aale finder du blandt andet en film- og ungdomsklub samt en borgerforening. Idrætsforeningen byder på både løbeklub, basketball, floorball og meget mere.

Naturen er tæt på med Aale bæk, som løber igennem byen og ud i Gudenåen, som er et yndet mål for kanofarere. Byen har også etableret en teltplads, hvor netop det sejlende folk på Gudenåen kan overnatte.

Gudenåen

 

Overvejer du at flytte til Aale?

Ældre hus til salg

Boliger til salg

Her får du et samlet overblik over alle de boliger, der lige nu er til salg i Aale hos de lokale mæglere.

 

Det nære liv

Hvem bor i Aale og Hjortsvang, og hvordan er hverdagen? Små fortællinger fra både børn og voksne.

 
Tegning af hænder med hjerter

Tips fra de lokale

  • Der findes to velfungerende og nyrenoverede forsamlingshuse (i Aale såvel som i Hjortsvang). De bruges til mange forskellige slags arrangementer og til udlejning.

  • Samtidig findes der to aktive middelalderkirker med gudstjenester hver 14. dag. Kirkerne er fuldstændig integrerede og samarbejder med områdets øvrige foreninger.