Gode MTB-tracks

Er du til fart og motion på to hjul, så byder Hedenstederne på et par gode tracks

 

Bjerre Skov

I Bjerge skov (også kaldet Bjerre Skov) finder du et af Danmarks måske bedste mountainbike spor.

Sporet ligger i en meget varieret og flot skov. Der er meget bakket, så terrænet er virkelig velegnet til mountainbike. Man bliver fysisk udfordret og samtidig får man god underholdning med lange nedkørsler. 

Sporet er skiltet og gradueret efter sværhedsgrader. Det er nemt at finde rundt, der er godt skiltet med pile hele vejen. Der er noget for alle fra begynder til ekspert. 

Sporet er opbygget med en blå grund rute, der kan køres af de fleste på en mountainbike. Ønsker man større udfordringer, kan man til vælge de røde og sorte sløjfer undervejs. Man bliver altid ledt tilbage til den blå grundrute.

Hele sporet med blå, røde og sorte er 15 km. langt og med 550 højdemeter. Den blå grundrute er 10 km og 250 højdemeter

 

Juelsminde

Juelsminde byder på Tofteskoven MTB spor - et 5 km lang singletrack, som blev indviet i 2018. Sporet er niveau blå i sværhedsgrad og kan cykles af de fleste på en mountainbike. Sporet er anlagt i en privat skov tæt på Juelsminde by, så husk at vise hensyn til øvrige brugere af skoven. Sporets officielle start er ved Hotel Juelsminde Strand.