Horsens: 23 km | Vejle: 32 km | Indb. +3.990 | Postnr. 7130

Juelsminde

Med den gode beliggenhed på Juelsmindehalvøen er Juelsminde ofte blevet kaldt for ”Østjyllands Skagen”. Byens charmerende gadebilleder, levende handelsliv og aktive fritidsliv gør det til et attraktivt område for børnefamilier og livsnydere.

Mange kender byen som et yndet sommer-turistmål og fra Juelsminde Havnefest, der altid finder sted i uge 28. Men Juelsminde rummer meget mere, og er et attraktivt bosætningsområde for alle generationer.

Juelsminde har egen ny-renoveret skole med skolegang fra 0. – 9. klasse samt et af de to 10. klassecentre i Hedensted Kommune.

I midtbyen bliver du mødt af et spændende og varieret butiksliv i en hyggelig handelsatmosfære. Her finder du alt fra dagligvarer, bøger, sportstøj, interiør, børnetøj, mode m.m.

En af de helt store attraktioner er selvfølgelig lystbådehavnen, som blev kåret som årets havn i 2012. Havnemiljøet byder, foruden de mange smukke sejlskibe, på en meget populær krabbebro og legeplads til glæde for børnene, restauranter, slagter, fiskehandler og ikke mindst to is-huse. Derudover finder du både bibliotek, apotek, lægehus og cafe i det populære lokalområde.

Juelsmindeområdet rummer boliger for en hver smag. Fra de små charmerende byhuse i gågaden, børnevenlige parcelhuskvarterer, ældre charmerende villaer, topmoderne nybyggeri til imponerende liebhaveri langs vandkanten. Står du med tanker om at bygge nyt, er der gode muligheder blandt de attraktive udstykninger ned mod vandet.

Den positive udvikling i Juelsminde støttes op af et aktivt visionsråd samt et stort sammenhold og engagement blandt borgerne. Et godt eksempel er genåbningen af Hotel Juelsminde Strand, som er lykkedes med hjælp fra en lokal arbejdsgruppe, lokale investorer og lokale sponsorater.

Er I til skønne naturoplevelser, levende handelsliv, engageret lokalbefolkning og et aktivt foreningsliv, så er Juelsminde stedet for jer.

Foto Naturlegepladsen David Jervidal

Børn leger ved Juelsminde Skole

Juelsminde Skole

Juelsminde skole rummer mere end 500 elever fordelt på 0-10 klasse. Nogle årgange er der ét spor, andre har 2, 3 og 4 spor. Skolen er overbygningsskole for Glud, Snaptun og Barrit i 7., 8. og 9. klasse. 10. kl. er fælleskommunal for alle skoledistrikter og samlet på Juelsminde Skole.

+ Fold ud og læs mere

I 7. - 9. klasse vælger skolens elever blandt en række spændende profilfag: Krop og bevægelse, Musik og Drama, Globetrotters, Godt Håndværk eller E-Sport.

Juelsminde skole tager udgangspunkt i værdierne ansvarlighed, åbenhed, fællesskab og engagement

Ligesom de andre skoler i Hedensted Kommune arbejder Juelsminde skole ud fra princippet ”Klar til Læring”. Det baserer sig på en opfattelse af at læring foregår hele tiden: I familien, i daginstitutionen og dagplejen, i skolen og blandt kammeraterne. Forskning viser, at de kompetencer, som børn lærer tidligt, har stor betydning resten af livet.

Besøg Juelsminde Skoles hjemmeside

Læs mere om Klar til læring

En gul gummistøvle plantet med en blomst

Børnepasning

Tofteskovens Børnehuse består af de to huse Tuen og Tusindfryd. Institutionen har en vuggestuegruppe og tre børnehavegrupper i hvert hus.Tofteskovens Børnehuse ligger tæt på skov og strand, hvilket lægger op til ture ud af huset med andre oplevelser for børnene end dem, der er mulighed for at give dem i de fysiske rum.

+ Fold ud og læs mere

Personalet tager initiativer til projekter af forskellig art med udgangspunkt i den aldersgruppe, der arbejdes med, men også med opmærksomheden rettet mod det enkelte barns udviklingsniveau, ønsker og behov.

Projekterne kan både foregå på tværs af husene, på tværs af alder og i det enkelte hus. Ledelsen varetages af en institutionsleder for hele institutionen, samt en afdelingsleder i hvert hus.

Læs mere om Tofteskovens Børnehuse

Dagpleje

Dagplejen er et godt tilbud til dig, der ønsker et udviklende og lærende miljø til dit barn. I dagplejen er dit barn sammen med den samme voksne hele dagen og en del af en børnegruppe på 4.

Det tætte og nære miljø i dagplejen gør, at dagplejeren kender dit barns behov, muligheder, baggrund og kompetencer m.v., og hverdagen tilrettelægges ud fra børnenes behov.

Læs mere om dagplejen i Hedensted Kommune.

 

Kort over Juelsminde

 
Håndboldpiger træner og har det sjovt

Foreninger og fritid

I Juelsminde er der rig mulighed for at være aktiv i fritiden i aktivitetscenteret, Juelsminde Hallerne, hvor der er mulighed for at prøve kræfter med bl.a. håndbold, badminton, squash, gymnastik og fodbold. Centeret byder samtidig på motionscenter, mødelokaler, scene og fredagsklub.

Er I mere til udendørsaktiviteter på vandet, er Juelsminde Sejlklub et spændende alternativ. Her er der mulighed for at afprøve roning, kajak, surfing og meget mere. Juelsminde Golfklub er med sin skønne beliggenhed, kuperet terræn og med udsigt over det sydlige Kattegat, bestemt også et besøg værd.

Også Palsgaard Sommerspil, havnefesten Festihvalen og Juelsminde Revyen er årlig tilbagevendende begivenheder med stort publikum.

Østjyllands Skagen

 

Overvejer du at flytte til Juelsminde?

Nybygget hus

Byg din drømmebolig i Juelsminde

Tæt på byen og tæt på strand og skov ligger den private udstykning Kysthaven på Sverrigsvej. Her er der havudsigt til Lillebæltsbroen og med kun 850 meter til børnehaven kan turen klares på gåben eller cykel. Og ellers er det nærmeste busstop blot 250 meter væk. Grundene varierer i størrelser og med priser fra kr. 575.000,-

Ældre hus til salg

Boliger til salg

Her får du et samlet overblik over alle de boliger, der lige nu er til salg i Juelsminde hos de lokale mæglere.

Tegning af hænder med hjerter

Tips fra de lokale

Klatretårn, legeskibe, multibane og Tarzanbane. I juni 2020 fik Juelsminde en stor og flot naturlegepark til 8 mio. kroner. Du kan læse mere om det nye, spændende tilbud til børn og unge i Horsens Folkeblad: Nyt legemekka i Juelsminde indtaget: Sådan opleves rutchebaneturen i Juelsmindes Naturlegepark

Holder du af en dukkert hele året rundt, så er vinterbadning i Juelsminde måske lige sagen. De 130 vinterbadere kan i slutningen af 2020 se frem til at kunne tage et nyt klubhus med bl.a. sauna i brug.

Tegning af lokale som smiler

Vil du vide mere om Juelsminde?