Horsens: 25 km | Vejle: 26 km | Indb. +165 | Postnr. 7160 Tørring
Hjortsvang
Hjortsvang ligger i det fantastisk naturskønne område i den vestlige del af Hedensted Kommune tæt på Gudenåens udspring. Naturen er formet af istidernes gletsjere og opleves bedst til fods på de mange markerede stier.
I Hjortsvang er der et godt fællesskab, hvor indbyggerne mødes til den månedlige fællesspisning, og i løbet af året er der flere aktiviteter og arrangementer i Hjortsvang Forsamlingshus, som ligger midt i byen.
Hjortsvang byder også på et landsbymuseet, som Jens Markussen (f. 1900) startede for mange år siden. Lokale frivillige bakker op om museet og hjælper, når der er vedligeholdelse eller servicering af museets gæster. Der er flere årlige arrangementer på museet såsom høstfest og æbledage.
Museet er også en slags frilandsmuseum og bruges af de lokale skoler kommunen i et oplevelses-/undervisningssamarbejde.
Skole og børnepasning
Aale Hjortsvang Børneby består af skole, børnehave og SFO i en fælles institution.
Børnebyen er et lille sted med 70 elever på skolen, 35 børn i børnehaven og 40 børn i SFO’en. Skolen har 0.-6. klasse. Herefter flytter børnene over i Rask Mølle skole med klassetrin fra 7.-9. klasse.
+ Fold ud og læs mere
I Børnebyen er der et stort fællesskab, hvor alle kender hinanden. Børnebyen ligger i et naturskønt område med et engageret lokalsamfund. Disse rammer giver grundlag for målene om at alle børn hver dag fagligt og socialt dygtiggøres, trives og glædes fra de starter i børnehave til de skal videre efter 6. klasse.
Her er fokus på at skabe helhed gennem en synlig og naturlig sammenhæng i børnenes udvikling i deres skift mellem dagtilbud, skole og fritid.
Børnebyen arbejder efter værdierne trivsel, kvalitet, ansvarlighed og innovation. Man udnytter de muligheder, der ligger i, at man er et lille sted i én fælles organisation til at få skabt de bedste rammer for at skabe fagligt dygtige børn, som trives og er glade.
Rask Mølle Skole.
På Rask Mølle Skole med ca. 420 elever og klasser fra 0. til 9. er der masser af legekammerater. Skolens SFO har nogle dejlige store lyse lokaler med mange rum og kroge. Her kan man altid finde en krog at lege i eller bare sidde og hyggesnakke med kammeraterne. SFO’en har også en dejlig stor legeplads med både skov, bakker og sand. Desuden to multibaner, mooncars, vogne og løbehjul. Nogle gange bliver der lavet bål, forskellige værksteder eller arrangeret en tur i skoven, på sportpladsen eller i svømmehal.
Læs mere på Aale-Hjortsvang børnebys hjemmeside
Besøg Rask Mølle Skoles hjemmeside
Læs mere om Klar til læring
Dagpleje og Stordagpleje
Ud over Aale Hjortsvang børneby (se under skole) finder du den lokale dagpleje.
Dagplejen er et godt tilbud til dig, der ønsker et udviklende og lærende miljø til dit barn. I dagplejen er dit barn sammen med den samme voksne hele dagen og en del af en børnegruppe på 4.
Det tætte og nære miljø i dagplejen gør, at dagplejeren kender dit barns behov, muligheder, baggrund og kompetencer m.v., og hverdagen tilrettelægges ud fra børnenes behov.
Læs mere om dagplejen i Hedensted Kommune.
Kort over Hjortsvang
Uldum Kær
Overvejer du at flytte til Hjortsvang?
Det nære liv
Hvem bor i Aale-Hjortsvang, og hvordan er hverdagen? Små fortællinger fra både børn og voksne