Horsens: 18 km | Vejle: 21 km | Indb. +60 | Postnr. 8722 Hedensted
Urlev
Urlev er en lille landsby med 40-50 indbyggere. Landsbyen ligger i meget naturskønne omgivelser og der er etableret naturstier, så man kan opleve den flotte natur med både vandløb, skov og marker på bedste vis.



I Urlev ligger Danmarks eneste døvehøjskole Castberggård. Døvehøjskolen, som også indeholder konferencecenter, job- og udviklingscenter og feriecenter, har til huse i de flotte gamle bygninger, som tidligere udgjorde Urlev præstegård. Døvehøjskolens navn Castberggård er en hyldest til den danske Peter Atke Castberg (1779-1823), som blev den første forstander for det Kgl. Døveinstitut i 1807.
Som alle andre højskoler udbyder Castberggård forskellige kurser, men det specielle på denne højskole er, at alle kurser er tilrettelagt, så hørehæmmede kan få den unikke oplevelse at gå på højskole. Der er desuden kurser i tegnsprog og kurser for familier med børn med høretab.
Skole
Børn i Urlev går i Hedensted Skole, der rummer 0.-9. klasse. Her går cirka 850 elever. Skolens værdier tager afsæt i værdierne for Hedensted kommune, som er ansvar, dialog og udvikling. Skolens værdier handler derfor om fællesskab, tradition, udvikling, glæde, faglighed og ansvar.
Læs mere om Hedensted Skole
Børnepasning
De nærmeste børnehaver og vuggestuer finder man i Hedensted og Hornsyld, der begge ligger indenfor ca. 6 kilometers afstand.
Læs mere på lokalsiden for Hedensted
Læs mere på lokalsiden for Hornsyld
Dagpleje
Dagplejen er et godt tilbud til dig, der ønsker et udviklende og lærende miljø til dit barn. I dagplejen er dit barn sammen med den samme voksne hele dagen og en del af en børnegruppe på 4.
Det tætte og nære miljø i dagplejen gør, at dagplejeren kender dit barns behov, muligheder, baggrund og kompetencer m.v., og hverdagen tilrettelægges ud fra børnenes behov.
Kort over Urlev
Foreninger og fritid
Naturen byder på dejlige gå- og cykelture. De sportsinteresserede finder masser af muligheder i Hornsyld og Hedensted, der begge har både hal, fitness og svømmehal samt andre foreninger.
På fritidsportalen kan du søge på de to byer og se, hvilke foreninger, der findes.

Urlev Å
Overvejer du at flytte til Urlev?
Boliger til salg
Her får du et samlet overblik over alle de boliger, der lige nu er til salg i Urlev hos de lokale mæglere.
Tips fra de lokale
Ved Urlev Kirke findes borde og bænke, så det er muligt at nyde omgivelserne, hvor også Urlev å løber.
Der er også mulighed for at nyde udsigten fra fugletårnet ved vådområdet i Urlev, som har mange spændende fugle.
Vil du vide mere om Urlev?
Lokalkontakt
Birgit Møller Jensen
Bmj1944@gmail.com
Mobil: 27589698