Svømmehaller i Hedenstederne

I både Hornsyld Idrætscenter, Hedensted Centret og Gudenåcentret i Tørring er der mulighed for en dukkert i det våde element.

Hornsyld Idrætcenters svømmehal

Et 25 meters bassin, et mellemstort bassin, badelandet “Regnskoven”, vipper, sauna og romersk bad giver rig mulighed for både sport, leg og afslapning

Svømmehallen er hjemsted for alt fra babysvømning og familiesvømning til aqua-fitness, motionsvømning og triatleter.

Hedensted Centret
Svømmehallen byder på et 25 meters bassin med en 1- og 3 meter vippe og rutsjebane. Skal man øve sig lidt er det muligt i et lidt mindre og varmere bassin, som også bruges til wellnessaftener og babysvømning.

Svømmehallen byder også på et tredje bassin - et egentligt babybassin med 33 grader varmt vand.

Gudenåcentret

Svømmehallen består af 2 bassiner – et 25 meter bassin og et lille bassin, ca. 31,4 gr. og med boblehjørne og elefantbrus.

Sauna, lege- og baderedskaber er til fri rådighed for alle.