Ølholm har det, Viborg, Vejle og Dubai manglede

Tre unge kvinder født i Ølholm mellem Horsens og Vejle, flyttede fra byen og kommunen for at opleve verdenen, men alle havde de et stort ønske om at vende tilbage til det meget trygge lokalsamfund

En tryg og virkelig god barndom

Det er sensommer i 1992. Danmark er stadig i eufori over landsholdets sensationelle titel som Europamestre.

Udenfor landets grænser er der også optimisme at spore. Det meste af Østeuropa har for nyligt smidt Sovjetunionens lænker, og i USA er det Clintons budskab om empati for den menige amerikaner og optimisme for fremtidens økonomi, der sikrer ham pladsen i Det Hvide Hus.

Men i lille Ølholm to-tre kilometer sydøst for Tørring mellem Horsens og Vejle skete der også noget, der har indflydelse på livet i byen helt frem til i dag mere end 30 år senere. For her begyndte to piger med de rimende navne Sabrina og Karina i det, der dengang hed Langskovskolen (i dag Ølholm Skole).

Nogle år efter begyndte en tredje pige, Rikke i samme skole. Og når de i dag kigger tilbage på den skolegang, der ventede, og den opvækst de alle tre var midt i, er dommen klar:

- Det var virkelig en god barndom, siger Sabrina Kronborg, mens hun sidder i stuen hos Karina Tindbæk Uhrskov og lige har fået en kop kaffe.

Overfor hende sidder Rikke Palmelund, og hun tager hurtigt over.

- Jeg husker det som en utrolig tryg og rar skole at gå på. Det var bare indbegrebet af at vokse op i et lille lokalsamfund, siger hun.

- Det er faktisk den oplevelse, jeg også har af byen den dag i dag, kommer det fra dagens vært, Karina Tindbæk Uhrskov.

Vendte tilbage til barndommens gade

De tre kvinder har en del til fælles. De er nogenlunde jævnaldrende. De er alle tre mødre til en børneflok på en alder fra fire til ti år. Og så er de alle tre vokset op i Ølholm, flyttet fra byen og kommunen og vendt tilbage til barndommens gade i takt med, at deres egne børn begyndte i skole.

Og noget tyder på, at det ikke er en unik bane i livet for mennesker, der er vokset op i Hedensted Kommune. Faktisk viser et særudtræk fra Danmarks Statistik, som Politiken har fået lavet, at Hedensted Kommune ligger nummer to, når det kommer til at hive kommunens børn hjem igen. Den tekniske definition lyder som følger:

Borgere der boede i kommunen som 15-årig, og som bor i kommunen igen som 35-årig efter at have været ude i mindst to år.

Det er tilfældet for hele tyve procent i Hedensted Kommune.

Samtidig har Ølholm set en stor vækst af børn i skolealderen de seneste år. I 2021 var der 142 børn mellem 6 og 16 år i byens skoledistrikt. I 2025 er det tal steget til 186. Det er en stigning på lige godt 30 procent.

Og det vækker ikke den store overraskelse ved spisebordet hos Karina Tindbæk Uhrskov.

- Det er bare en rigtig skøn by at bo i, siger Karina Tindbæk Uhrskov og fortsætter:

- En af de ting, jeg virkelig fik ud af at være ude at opleve verden, var, at jeg blev endnu mere bevidst om, hvad jeg kom fra.  Jeg blev bevidst om, hvad jeg synes var vigtigt. Ikke bare for mig, men også for min familie.

Hun boede i Dubai fra 2013 til 2019. Og selvom hun er glad for de oplevelser, hun fik med sin mand i de Forenede Arabiske Emirater, var hun ikke i tvivl om, at når ørkeneventyret var forbi, skulle snuden sættes mod Ølholm igen.

- Jeg havde et brændende ønske om at komme tilbage til Ølholm. Det meget trygge lokalsamfund savnede i jeg i den grad i Dubai, så det ville jeg bare helt vildt gerne. Jeg har også meget familie i byen. Mine forældre bor fem huse nede af vejen, min bror bor tæt på og mine bedsteforældre er også vokset op i byen. Det sammenhold, der er i en lille by, savnede jeg virkelig, fortæller hun.

Rikke Palmelund tager over:

- Det er jo det, en by som Ølholm kan, siger hun.

Store skoler og foreningsventelister

Da hun forlod Ølholm, var det først med Vejle som destination. Men hurtigt rykkede hun til Viborg, hvor hun fandt sin mand, og boede helt frem til 2021.

- Det lå faktisk ikke i kortene, at vi skulle flytte fra Viborg. Vi var glade for byen og den natur, der var deroppe. Men da vores børn skulle begynde i skole, blev vi meget bevidste om, hvor store skolerne var. Vi kendte ikke forældrene til de børn, vores børn skulle gå i skole med. Der var venteliste til fritidsforeninger, lyder det fra Rikke Palmelund og fortsætter:

- Så vi kunne hurtigt mærke, at vores ønsker og behov for at være en del af et lokalsamfund ikke harmonerede med vores tilværelse i Viborg. Vi ville give vores børn en tryggere opvækst. Den type opvækst, som både min mand og jeg er vokset op med. Derfor blev det Ølholm igen, for den er lige præcis den rigtige størrelse og har de institutioner, vi synes var vigtige at have tæt på.

Snakken tager et naturligt drej over i, hvad Ølholm egentlig mangler. For Ølholm er naturligvis ikke en storby.

- Det eneste, jeg kan komme på, er en dagligvarehandel i byen, siger Sabrina Kronborg, inden hun hurtigt afbryder sig selv:

- Men der er jo kun tre kilometer ind til Tørring, så det betyder jo reelt set ikke det store.

Alle tre kvinder er enige om, at en lokal skole er mere afgørende for en by som Ølholm end alt andet.

- Uden Ølholm Skole havde vi overvejet andre alternativer, siger Karina Tindbæk Uhrskov.

Både Rikke Palmelund og Sabrina Kronborg stemmer hurtigt i:

- Det har uden tvivl været det vigtigste sammen med et godt dagtilbud.

Mere for pengene

Men det er ikke kun kvinderne, der er flyttet hjem til byen. De har alle taget hele familien med. Men det har heller ikke været svært at overbevise ægtefællen om, at Ølholm var den rigtige vej at gå.

Både Rikke Palmelund og Karina Tindbæk Uhrskov har begge fundet en mand, der er vokset op i lignende lokalsamfund som det, de nu igen bor i.

- Det var også et godt argument, at vi i Ølholm ligger geografisk godt placeret i landet. Her er kort afstand til større byer, samtidig med at vi får lidt ekstra for pengene, i forhold til at købe hus i Vejle, Horsens eller lignende, siger Sabrina Kronborg.

Hun har også fået manden med på idéen om, at hjem fremover skulle ligge i Ølholm. Men det stopper ikke her. For også hendes svigerforældrer har set lyset, og flyttet fra Vejle og slået sig ned kort afstand fra børnebørnene.

- De er virkelig blevet aktive i foreningerne her i byen. Svigermor har blandt andet Lystkogerne, hvor man kan lære at lave mad fra bunden, fortæller hun.

Karina Tindbæk Uhrskov griner indforstået, og bryder ind:

- De er faktisk blevet hele byens bedsteforældre. De er der altid, når der skal gives en ekstra hånd i foreningerne. Så vi er godt tilfredse med, at de er kommet til byen, lyder det med et smil.

Og foreningslivet er også vigtigt for kvinderne. For det giver liv og aktivitet, når der er gang i byens faciliteter.

Lystkogerne holder til i skolens madkundskabslokaler. Men også skolens værkstedet bliver brugt til foreningen de Kreative Værksteder, hvor der også bliver drejet i træ og lavet keramik.

- Jeg synes faktisk, vi er ret heldige. Vi har både kort afstand til job, større byer rimelig tæt på, og det, der virkelig betyder noget – ja, det ligger lige her i Ølholm, siger Rikke Palmelund.