Få et hurtigt overblik - og indblik

Kom endnu tættere på kommunen, hvor vi forsøger at skabe det gode liv for alle

  • Hedensted Kommune har 47.700 indbyggere (december 2023),

  • De største byer er Hedensted, Løsning, Juelsminde og Tørring i nævnte rækkefølge.

  • Kommunen er med sine 551,36 km² lidt større end nabokommunen Horsens og halv så stor som Vejle kommune.

  • Hedensted Kommune har 6000 virksomheder, heraf mange produktionsvirksomheder. Der skabes cirka 200 nye jobs om året.

  • Midtjyske motorvej ved Tørring og E45 ved Løsning og Hedensted gør det nemt og hurtigt for pendlere og godstransport at komme til og fra kommunen. Du kan derfor også nå til seks større byer som Aarhus, Odense, Esbjerg, Silkeborg, Herning og Kolding på under en time og til Horsens og Vejle på ca. 20 minutter. Det betyder også, at du på under en time kan nå over 700.000 arbejdspladser.

  • I kommunen finder du 13 haller, tre svømmehaller, to golfbaner, verdens største parkourbane og en fodboldbane per 650 indbyggere (landsgns. 1.188)

  • Landsbyer med fællesspisning, Green Teams, der holder byerne rene, frivillige i borgerforening sikrer liv i lokalområderne.

  • Lavt sygefravær blandt kommunens ansatte giver stabilitet og tryghed i skoler og institutioner.

  • En af landets laveste kriminalitetsrater giver tryghed.

  • Den politiske ledelse i Hedensted Kommune består af kommunalbestyrelsen (byråd) med dets 27 medlemmer. Ole Vind (V) er borgmester, og partiet konstituerede sig efter valget i 2021 med Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Konservative. Også Socialdemokratiet, Kristendemokraterne og SF er repræsenteret i kommunalbestyrelsen.